Syndicate content
We love our customers!
Opdateret: 16 min 43 sek ago

Ny salgs- og marketingdirektør hos Surftown

27. januar 2012 - 10:35

Siden Jonathan Gabor stoppede tilbage i september har Surftowns marketingafdeling bestået Kresten Bach Søndergaard og mig(Bo Kruse), og det har længe stået højt på vores ønskeliste, at få flere kompetente kræfter ind i afdelingen. Som en del af vores fortsatte udvikling er vi derfor blandt andet på udkig efter en ny kompetent webdesigner, som kan være med til at styrke vores grafiske profil og, ikke mindst, øge brugervenligheden i vores produkter (det kommer du til at høre meget mere om senere).

Som antydet, så har vi store ambitioner om at gøre Surftown til et endnu bedre sted for vores kunder, og i den forbindelse har Surftown hentet Søren Rinnov Østergaard ind som ny salgs- og marketingdirektør. Han indgår i den øverste ledelse og skal styrke Surftowns markedsrettede aktiviteter og understøtte en ny ambitiøs vækststrategi for virksomheden.

Søren var indtil for nylig direktør for marketing og online salg hos Canal Digital. Her stod han i spidsen for en gennemgribende revitalisering af Canal Digitals brand, inden han forlod virksomheden som del af omfattende spareplaner i november 2011. Umiddelbart herefter startede Søren som strategisk rådgiver for Surftown og pr. 2 januar 2012 er han så indtrådt i Surftowns øverste ledelse som salgs– og marketingdirektør.

Spørger man Søren om hans motivation for at acceptere stillingen som salgs- og marketingdirektør for Surftown, kommer svaret prompte: “Muligheden for at få det overordnede ansvar for både marketing og alle Surftowns salgskanaler motiverer mig meget. Når man kommer fra en branche i voldsom finansiel turbulens er det fantastisk at træde ind i en virksomhed baseret på robuste moderne produkter og uendelig mange vækstmuligheder både europæisk og globalt.”

”Det er en fornøjelse at være en del af en virksomhed, der selv midt i finanskrisen beholder kunderne i fokus og investerer massivt i innovation.”

Jeg håber, at I vil tage godt imod Søren, som også fra tid til anden vil kigge forbi bloggen med et indlæg eller en kommentar.

Categories: Blog

Nye samarbejdsfunktioner til erhvervskunder

26. januar 2012 - 14:00

Da vi lancerede den nye avancerede webmail sidste år, luftede vi også rygter om flere features der var på vej. Nogle af jer har måske allerede opdaget, at vi har sneget en opdatering med nye features ud til alle vores erhvervskunder i løbet af januar. De nye features ligger i forlængelse af et ønske fra vores side om at tilbyde flere og bedre services til vores erhvervskunder.

Et af de nye og smarte skud på stammen er den såkaldte Infostore, som gør det muligt for dig, via din Surftown webmail, at lagre og dele filer og dokumenter. Der er tilmed versionsstyring af filerne, så du altid vil kunne finde en ældre version af filen, skulle der være behov for det.

Som erhvervskunde får du derfor alle de samme features som privatkunder, og desuden nye samarbejdsværktøjer, såsom kalenderdeling, fildeling og globale adressebøger.

Categories: Blog

Surftown vinder alle tre priser i Alt om DATA

23. januar 2012 - 10:00

I computerbladet Alt om DATA’s seneste udgivelse deltog Surftown i en omfattende test af webhoteller, og blev i den forbindelse kåret som testvinder foran konkurrenterne One.com og DanDomain. I testen bliver Surftown tildelt hele tre priser: “Bedste køb”, “Alt om DATA anbefaler” og “Testvinder”.

Lars Bennetzen fra Alt om Data skriver: “Surftown udmærker sig ved at have en webhotelløsning, der hele vejen igennem er brugervenlig, og som samtidig har meget avancerede indstillinger.”

I testen blev vores Advanced Webhotel sat op imod tilsvarende produkter hos vores konkurrenter, som dog ikke er i nærheden af at slå Surftown af testvinder-pinden.

Klik her for at se andre tests Surftown har vundet

Er du ikke allerede kunde, så kan Surftowns Advanced Webhotel i øjeblikket købes til kun 10 kr./md.klik her for at købe.

Categories: Blog

Surftown søger stærk webdesigner

12. januar 2012 - 10:14

Vi er i kraftig udvikling og søger nu en stærk og ambitiøs webdesigner til vores skandinaviske hovedkontor i København.

Den nye webdesigner spiller en afgørende rolle i den kontinuerlige udvikling af vores eget site, design af bannerreklamer og optimering af shop order flow. Designeren lægger også linjen for virksomhedens grafiske offline kommunikation.

Stillingen
Med reference til direktøren for Salg og Marketing indgår du i et dedikeret team af otte specialister i markedsføring og salg. Du er ansvarlig for udvikling af de grundlæggende design-guidelines, udvikling af kampagneelementer og de generelle daglige opdateringer på sitet. Dit arbejde foregår på tværs af alle virksomhedens markedsrettede afdelinger. Udviklingen foregår blandt andet på basis af analyser af brugerens adfærd på sitet, derfor arbejder du også strategisk med Google Analytics.

Læs hele jobopslaget her

Categories: Blog

Spar 50% på .tm-domæner i denne uge

11. januar 2012 - 16:09

Denne uges domæne er en af de tunge drenge i puljen af nye domæner, vi lancerer. Det er et oplagt valg af top-level-domæne for eksempelvis virksomheder, der gerne vil reklamere for deres trademark.

Vi har lanceret salget af .tm-domæner, og sælger dem resten af ugen med 50% rabat. Du sparer 499,5 kr. per år!

Klik på billedet for at læse mere:

Categories: Blog

Spar 50% på .as-domæner i denne uge

4. januar 2012 - 0:31

Denne uges nye domænelancering er interessant for A/S-virksomheder, men giver også rigeligt med muligheder for at være kreativ med domænenavnet. Vi har afsluttet salget af .co.uk-domæner til 1 kr. og fortsætter til denne uges tilbud: 50% rabat på .as-domæner.

Du sparer 298 kr., men kun i denne uge!

Har du en A/S-virksomhed, er det oplagt at købe et .as-domæne, hvor du kombinerer din virksomhedsnavn med .as (eksempelvis dinvirksomhed.as). Personligt vil jeg nok slå mig lidt mere løs og finde nogle sjove domænenavne. Hvad med snapsegl.as, nugivervideng.as eller bare sil.as?

Kan du finde på nogle gode/sjove domænenavne med .as?

Klik billedet for at læse mere:

Categories: Blog

Godt Nytår

2. januar 2012 - 12:47

Kære alle

Først og fremmest Godt nytår til alle fra os her på Surftown. 2011 var i mange henseender et lige lovligt spændende år for Surftown. I juli var vi blandt de hårdest ramte da det historiske regnskyl væltede ned over København. En ekstraordinær indsats fra alle vore medarbejdere og stor forståelse fra kunder og kolleger i branchen hjalp os helskindet igennem 14 dages non-stop arbejde med at få forretningen tilbage i normal drift. Jeg vil gerne sige en stor tak til alle jer der hjalp og viste jeres støtte, på bloggen, twitter og andre steder vi mødte den.

Over sommeren har vi indkøbt og implementeret det mange regner for den mest avancerede webmail på markedet, som vi kunne præsentere i oktober. Og det bliver kun den første af en lang række nyheder vi har i støbeskeen:

2012 bliver et ikke mindre spændende år for Surftown, heldigvis i en noget mere positiv forstand. En række aktiviteter vi selv har sat i gang, og forhåbentligt ikke vejret, betyder at du vil høre mere fra os i 2012 end du måske har gjort tidligere:

  • vi lancerer nye domæner hver uge de næste mange måneder. Domænerne sælges til en særlig lav intropris i en uge fra de lanceres, et tilbud vi giver både til alle nye kunder og vores eksisterende loyale kunder. Surftown vil nemlig fremover være bedst på domæner – og vi er godt på vej!
  • vi samler vores stærkeste kompetencer indenfor managed hosting og webhoteller i et samlet og endnu stærkere Surftown i løbet af 2012. Det betyder nye produkter, forbedret service og højere ambitioner over hele linjen igennem hele 2012.
  • allerede i starten af 2012, indenfor få uger, får alle vores erhvervskunder nye funktioner i form af fildelingsservice, projektstyrings-værktøjer og globale og lokale adressebøger og delte kalendere. Alt hvad du har brug for for at drive en professionel virksomhed.
Velkommen til et 2012 der vil give dig et nyt forbedret Surftown. Vi glæder os til at forbedre vores eksisterende produkter, lancere nye produkter, og fastholde den førsteklasses kundeservice vi igen og igen får at vide er så vigtig for jeres tilfredshed med os. Vi lover at gøre vores bedste. Godt Nytår
Categories: Blog

.co.uk-domæner til 1 kr. – kun i den her uge

28. december 2011 - 12:14

I denne uge kan du købe .co.uk-domæner for kun 1 kr. per styk. Domænet er velegnet, hvis du står og skal drive virksomhed i Storbritannien. Til gengæld bliver ordlegen lidt vanskeligere end for .me eller .be, som vi tidligere har lanceret. Mit bedste bud blev det lidt søgte “learnto.co.uk”.

Kan du finde på nogle kreative navne med .co.uk?

Categories: Blog

NYHED: .me-domæner til 1 kr. – kun i den her uge!

19. december 2011 - 13:55

I sidste uge lancerede vi det første af mange nye top-level domæner, og nu er tiden kommet til det næste domæne i rækken. I dag lancerer vi .me-domæner, som kan købes for 1 kr.men kun i den her uge!

Klik her for at læse mere

Er du til nøgne mennesker, kan nudis.me måske være et domæne for dig? Eller hvad med nonkonformis.me, for de af jer der bare nægter et godt gammeldags domænenavn?

Kan du finde på nogle opfindsom.me domænenavne?

Categories: Blog

.be domæner til 1 kr. – kun i den her uge

12. december 2011 - 16:43


Surftown åbner i dag op for nye top-level domæner til særdeles konkurrencedygtige priser.

Som du måske husker, fortalte vi tilbage i august om vores skift af registrar til Ascio. Det skifte gjorde det blandt andet nemmere for os at komme med gode tilbud på domæner og tilbyde flere top-level domæner, og det er vi nu klar til at drage nytte af.

Fra og med i dag, og de næste 40 uger frem, vil Surftown lancere et nyt domæne, hver uge – og for at du kan være sikker på at du får det domænenavn du altid har stået og ønsket dig, så sælger vi domænerne til særlige introduktionspriser den første uge, som du ikke finder billigere andre steder.

Det første domæne vi lancerer er .be – resten af ugen kan du derfor købe .be-domæner for kun

1 kr.

per .be-domæne

Er du ikke allerede kunde, forudsætter tilbudet samtidig køb af webhotel. Tilbudet gælder til og med søndag d. 18/12-2011.

Categories: Blog

Driftsforstyrrelser torsdag aften (d. 8/12-11)

9. december 2011 - 17:51

Først og fremmest, så beklager vi meget de problemer mange af jer oplevede torsdag aften.

Problemerne opstod ca. kl. 17:20 i forbindelse med ordinært elektrikerarbejde, som ikke burde have inflydelse på driften. Formålet var at udvide kapaciteten i datacentret, og dermed sikre større driftssikkerhed, samt sikre at vi var klar til den fremtidige vækst i serverparken.

Elektrikerarbejdet forløb umiddelbart normalt, da man forsøgte at indkoble en UPS-tavle til el-tavlerne. Desværre betød en ukendt fejl i den oprindelige el-installation fra før Surftown overtog datacentret, at flere sikringer og hovedsikringer sprang. Dieselgeneratoren startede dog kort efter, som den skulle, og leverede strøm til UPS’erne.

Med hjælp fra elektrikerne og UPS-service fik vi rettet op på fejlen, så vi igen blev koblet på bystrøm, og herefter gik en generel fejlretning og årsagsafklaring i gang. Alle installationer og servere er efterfølgende blevet fejlrettet.

Ca. kl. 22 meldes alle servere tilbage i drift, uden datatab.

Oplever du fortsat problemer, må du meget gerne kontakte vores kundeserviceafdeling. De kan kontaktes her: http://surftown.dk/support

Categories: Blog

Vinderen af Surftowns iPhone4s-konkurrence er fundet

2. december 2011 - 0:56

Vinderen af vores iPhone4s-konkurrence er fundet, hvor i alt 402 deltog.

Den heldige vinder blev:
Glenn Valkær Bak

Stort tillykke!

(Vinderen kontaktes direkte)

Categories: Blog

Juletilbud: Op til 3 .dk-domæner og 6 måneders abonnement gratis

21. november 2011 - 18:49

Efter vores succesfulde kampagne, hvor vi solgte 5000 .dk-domæner for 1 kr. stykket, har vi fået mange opfordringer til at komme med et nyt stærkt tilbud. Vi kvitterer derfor for interessen med et solidt juletilbud:

Frem til den 31. december får du op til 3 .dk-domæner og 6 måneders abonnement GRATIS, når du køber et webhotel hos Surftown.

Klik her for at vælge webhotel og få op til 3 dk-domæner og 6 måneders abonnement gratis



Categories: Blog

Showcase opdateret – Skræddersyede jakkesæt, bowling og fest

11. november 2011 - 10:34

Vi har opdateret vores showcase på forsiden med tre nye hjemmesider, hostet her på Surftown.

xosuite.com sælger skræddersyede jakkesæt og stræber efter at give verdens bedste srvice, så du får en totaloplevelse nårdu handler hos dem.

 
 

Brønderslev Bowling Klub er god gammeldags bowling for alle.

 
 

Hos kimbrerfesten.dk er byfesten for Aars og omegn, og siden indeholder alle vigtige oplysninger omkring festen.

 

Du kan også tilmelde din hjemmeside til vores Showcase. Bemærk at en tilmelding ikke er nogen garanti for at blive vist. Vi får mange tilmeldinger, og udvælger tre nye hver anden uge.

Categories: Blog

Surftown søger nye ildsjæle

25. oktober 2011 - 14:59

Hvis du søger et spændende og udfordrende job i en succesfuld virksomhed, hvor virksomhedskulturen er præget af en uformel tone, engagement og resultatorienteret professionalisme, så læs mere herunder.

Vi søger i øjeblikket nye medarbejdere til både support og drift. Derudover søger Surftowns søsterselskab Inforce-Cohaesio også nye medarbejdere til både salg og drift.

Ledige stillinger hos Surftown:

Svensk Supporter
Dygtig Customer Service ildsjæl
Fritidsjob som dygtig Supporter
Dygtig Driftstekniker

Ledige stillinger hos Inforce-Cohaesio:

Salgskoordinator
Linux Driftstekniker
Windows Driftstekniker

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingerne kan du finde kontaktperson i jobopslaget.

Categories: Blog